Speditionselev til SAS Cargo

Søg fremtidsmuligheder i et udadvendt job

Adgangskrav:

Dansk ungdomsuddannelse i form af HHX, STX, HTX eller HF.

EUS (supplerende 5/10 ugers studenterforløb med kontor og administration – tidligere HGS-forløb.)

Elevtid:

Uddannelsen varer 2 år med opstart d. 1/9-2017, hvor du får elevløn.

Uddannelsen:

Der vil være 8-10 ugers obligatoriske skoleophold på Roskilde Handelsskole, afhængig af behov og ønsker, som bliver afsluttet med en fagprøve.

Arbejdssted:

Kystvejen 40, 2770 Kastrup.

Trust Forwarding:

Trust Forwarding A/S er et datterselskab i SAS koncernen. Trust Forwarding har omkring 50 medarbejdere fordelt i Norden. På kontoret i Kastrup er vi godt 15 medarbejdere, og vores nyetablerede afdeling i Billund sidder de 3 – sammen servicerer vi vore kunder i hele Danmark. Højt humør, høj arbejdsmoral og service ud over alle grænser gør at vi også færdes internationalt.

Vælger du en elevuddannelse med speciale i spedition, vil du blive involveret i salgsarbejde, logistikløsninger, service og du vil komme til at arbejde med en lang række forskellige speditionsopgaver herunder import, eksport, forsendelser og told- og klaringsopgaver.

Man har daglig kontakt til kolleger, private kunder og virksomheder, og da vi er en virksomhed med aktiviteter i store dele af verden, har man brug for både skandinaviske og engelsk kundskaber. Ydermere skal du have kørekort B.

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere, er initiativrig samt aktiv, er god til IT og evner til både at arbejde selvstændigt og i teams. Det er vigtigt for os, at du hurtigt kan omstille dig til en ny arbejdsdag i en organisation, der aldrig står stille.

I Trust Forwarding er det vigtigt for os, at du er:

  • Ansvarsbevidst
  • Imødekommende og udadvendt
  • Nysgerrig med lyst til udfordringer
  • Serviceminded

Endvidere forventer vi naturligvis, at du lever op til SAS’ medarbejdermodel:

  • Lede dig selv – Gør dit bedste
  • Samarbejde med andre – Vær en holdspiller
  • Forbedre SAS – Engager dig selv

Hvordan er uddannelsen?

Som speditionselev i Trust Forwarding kommer du rundt i to forskellige afdelinger i løbet af din elevtid – det er både import og eksport inden for flyfragt. På skoleopholdene er det muligt at få kendskab til både søfragt og kurerfragt.

Du bliver tilknyttet en elevansvarlig, og under hele uddannelsen vil du ligeledes være tilknyttet en elevvært. Den elevansvarlige udarbejder en uddannelsesplan, og sørger for opfølgning på uddannelsen. Trust Forwarding som huser samme sted som SAS Cargo har flere elever, så dit netværk bliver stort. Der er mulighed for både faglige og sociale arrangementer.

Til ansøgningen skal du vedlægge en kopi af dit afgangs- og eksamensbeviser. Ydermere skal du vedhæfte dit CV, samt fremvise en straffeattest.