Trafikassistentelev

Trafikassistentelev

Trafikassistentelev

SAS Ground Handling Denmark A/S (SGH) kan tilbyde dig en uddannelse fuld af udfordringer, afveksling og udvikling i et spændende og internationalt miljø.

Uddannelsen til Trafikassistent tager op til 2½ år med start den 1. oktober 2017.

Under uddannelsen vil du være beskæftiget hos SGH DK i Københavns Lufthavn.

I løbet af uddannelsen er der en række skoleperioder, disse skoleperioder finder sted på Next (CPH WEST).

SGH Denmark opererer primært i Københavns Lufthavn.

Uddannelsen

Elevuddannelsen som Trafikassistent tager 2½ år og indeholder følgende:

  • Assistance Center (hjælpe uledsagede børn)
  • Check-in
  • Ankomstservice (service til passagerer i forbindelse med bagageeftersøgning, kundeklager, driftsforstyrrelser og information)
  • Gate Agent (service til passagerer i forbindelse med boarding af fly)
  • Passenger Service Coordinator (Alle Gate opgaver i forb. med afsendelse af fly – bl.a. Load Control og release)
  • Sikkerhedsopgaver (adgangs- og ID-kontrol af passagerer ved fly-side)

I løbet af skoleperioderne tager du en lang række uddannelser, som kvalificerer dig til at bestride indholdet i praktikperioderne bl.a. undervises du i diverse lufthavnskurser, sprog, kommunikation, service og international kulturforståelse, IT, personlig fremtræden m.m.

Din baggrund

For at blive optaget på uddannelsen som Trafikassistent stilles følgende krav:

Elever på den gamle ordning skal opfylde følgende:

  • HG2 bevis fra før 1. august 2015 eller være startet på HG2 før 1. august, så dit bevis hører til den gamle ordning.

Elever på den nye ordning skal opfylde følgende:

  • GF2 (den som tidligere hed HG2) med handel som speciale.
  • HHX + 5 ugers grundforløb med handel som speciale.
  • STX, HTX, og HF + 10 ugers grundforløb med handel som speciale.
  • Gode sprogkundskaber – specielt engelsk. Du skal kunne forstå de skandinaviske sprog.
  • Kørekort B
  • Fremvise straffeattest

Som person er du:

  • Troværdig og ansvarsbevidst
  • Venlig og imødekommende
  • Social og positiv
  • Serviceminded
  • God til at kommunikere

Endvidere forventer vi naturligvis, at du lever op til SAS’ medarbejdermodel:

  • Lede dig selv – Gør dit bedste
  • Samarbejde med andre – Vær en holdspiller
  • Forbedre SAS – Engager dig selv

Til ansøgningen skal du vedhæfte kopi af afgangs- og eksamensbeviser, evt. bevis for grundforløbet eller anden uddannelse, dokumentation for erhvervserfaring, straffeattest, kørekort samt et vellignende foto.

For yderligere information om uddannelsen nedenfor ”Spørgsmål og svar” her på siden eller kontakt Product Manager i SAS Ground Handling Helen Toudahl på hverdage kl. 10-13 på tlf. 3232 2636 (SMS besvares ikke).

Spørgsmål og svar

Du er velkommen til at kontakte Camilla Holm med evt. spørgsmål.

camilla.holm@sas.dk

Hvor lang er uddannelsen?

Uddannelsen Trafikassistentelev tager op til 2½ år med start den 1. oktober 2017.

Hvor mange elever optager I?

Vi forventer at ansætte 10 Trafikassistent elever.

Får jeg løn under uddannelsen?

Ja du er aflønnet under hele uddannelsesperioden.

Pt. udgør lønnen:

  1. år kr. 13.817,-
  2. år kr. 14.791,-
  3. år kr. 15.531,-

Hvilke arbejdstider kan jeg forvente?

Arbejdstiden vil typisk ligge i tidsrummet mellem kl. 04.00 og kl. 23.30

Hvor skal jeg gå i skole?

Pt. ligger skoleforløbene på henholdsvis CPH West i Høje Taastrup og Ishøj.

Kan jeg søge, selvom jeg ikke har kørekort?

Ja, men du skal have erhvervet dit kørekort ved start på uddannelsen, da kørekort er en forudsætning for at blive ansat.

Kan jeg søge selv om jeg endnu ikke har gennemført grundforløbet?

Du skal have gennemført grundforløbet, inden du starter. Du er velkommen til at sende en ansøgning, du skal blot skrive, at du er optaget på grundforløbet (husk at vedlægge dokumentation fra skolen).

Share