Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Troels Rasmussen kommunikationsdirektør i SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

October 26, 2004 15:53

Troels Rasmussen kommunikationsdirektør i
SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S har pr. 1. oktober ansat Troels
Rasmussen som kommunikationsdirektør. Troels Rasmussen kommer fra en
stilling som informationschef for SAS koncernen i Danmark.

– Jeg er glad for, at vi nu kan formalisere det gode samarbejde, vi har
haft gennem den periode, hvor Scandinavian Airlines Danmark har været
under dannelse som selvstændigt selskab, siger Susanne Larsen,
administrerende direktør i Scandinavian Airlines Danmark.
– Troels Rasmussen har, selv om han ikke formelt har været knyttet til
den nye organisation, været med i ledelsesgruppens arbejde, og jeg ser
udnævnelsen som en naturlig følge af mange års godt samarbejde.

Troels Rasmussen kom til SAS i 1985 og har siden 1991 været
informationschef. Ud over stillingen som kommunikationsdirektør i
Scandinavian Airlines Danmark, fortsætter han sit arbejde for SAS
koncernen i Danmark.

Med venlig hilsen
SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S
Informationsafdelingen

————————————————————
Denne information blev leveret af http://www.waymaker.dk
Følgende filer kan downloades:
http://www.waymaker.net/bitonline/2004/10/26/20041026BIT00240/wkr0001.pdf

Latest news