SAS genoptager flyvninger til Bangkok i dag
SAS genoptager sine flyvninger til Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi Airport , i dag d. 4. december. Lufthavnen har været lukket siden tirsdag i sidste uge. SAS forventer at flyve de sidste strandede passagerer hjem i løbet af weekenden.
SAS har under blokaden af Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi, omdirigeret fly til U-Tapao og Phuket lufthavne for at kunne flyve kunderne hjem fra Thailand. Det er lykkedes SAS at flyve over 1.000 passagerer hjem, ved at benytte andre lufthavne. Det er også lykkedes at samarbejde med de thailandske myndigheder, så check-in, paskontrol og security tjek blev gennemført på Rembrandt Hotel i Bangkok før afgang til U-Tapao lufthavn.
Den næste afgang fra Stockholm til Bangkok, SK 975, afgår planmæssigt i aften kl. 20:20 dansk tid og lander i Bangkok kl. 12.35 lokal tid den 5. december.
Den næste afgang fra København til Bangkok, SK 973, med afgang i aften d. 4. december kl. 22:50 dansk tid, er blevet udskudt og afgår i stedet fra København i morgen tidlig d. 5. december kl. 05:55 dansk tid. Afgangen er blevet udskudt for at undgå trængsel i Bangkok lufthavn.
Den første SAS afgang fra Bangkok til Stockholm, SK 976, vil afgå planmæssigt fra Bangkok d. 5. december kl. 14:25 lokal tid.
Den første afgang fra Bangkok til København, SK 972, vil også afgå planmæssigt fra Bangkok d. 6. december kl. 00:25 lokal tid.
Passagerer, der oprindeligt er booket og bekræftet på SAS afgange fra og med d. 5. december, er fortsat bekræftet på deres afgang. Disse passagerer behøver ikke at bekræfte billetten på ny. SAS er i øjeblikket i gang med at ombooke strandede passagerer til afgangene i weekenden. SAS vil kontakte disse passagerer, når plads og afgang er bekræftet.
Kontaktnummer for SAS passagerer i Thailand +66 2661 6111
Kontaktnummer for SAS passagerer i Europa: Danmark 7010 2000; Norge 05400; Sverige 0770-727-727. Øvrige lande bedes besøge www.flysas.com for at finde telefonnummer til det lokale slagskontor. For yderligere information kontakt:
Anders Lindström. manager media og PR, SAS Scandinavian Airlines International Tlf: +46 (0) 709 97 33 94; e-mail: anders.lindstrom@sas.se
Latest news
· Codeshare between the two SkyTeam carriers will be launched on October 7[th].
· The partn...