Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS øger antallet af afgange mellem Århus og København

March 5, 2008 12:06

Kunderne får nu flere afgange at vælge imellem, når SAS 31. marts øger antallet af flyvninger mellem Århus og København.

“Vi har haft en god dialog med vores kunder, og de har ønsket flere afgange, et ønske, som vi nu imødekommer. Vi sætter et fly af typen ATR72-200 til at flyve 7 ud af 9 rundture på ruten, hvilket giver en god punktlighed og større effektivitet, som kunderne også efterspørger” siger adm. dir. Susanne Larsen.

På hverdage stiger antallet af afgange fra 7 til 9, og i weekenden kommer der en afgang ekstra, så der er 6 muligheder lørdag og 7 ture om søndagen.

Der bliver kortere tid mellem afgangene om morgenen ud af Århus, som fra den 31. marts vil afgå kl. 06.30, 07.35 og 08.50 og ligeledes kortere tid mellem eftermiddagsafgangene fra København, som med den nye plan vil afgå kl. 15, 17 og 17.25.

SAS tilbyder en lang række fordele på ruten mellem Århus og København, blandt andet morgenmad i gaten frem til kl. 9.30, indcheckning via sms og e-mail, mulighed for at checke sin bagage ind uden beregning – og selvfølgelig en forbindelse ud til resten af verden.

Yderligere oplysninger:
Salgs- og marketingdirektør Lars Bording tlf. 3232 3030.

SAS Scandinavian Airlines Danmark

Latest news