Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Endnu flere muligheder for opgradering for EuroBonus-medlemmer

April 8, 2009 10:07

Medlemmer af SAS Scandinavian Airlines’ EuroBonus-program kan fra i dag bruge deres point til at blive opgraderet hos Air China and Shanghai Airlines. Begge selskaber har netop tilsluttet sig Star Alliance Upgrade Awards program. Det betyder også, at medlemmer af Air China’s PhoenixMiles program og Shanghai Airlines’ Crane Club program kan bruge deres point til at blive opgraderet hos SAS.

SAS flyver dagligt mellem København og Beijing, og flyver code-share med Air China til fire kinesiske destinationer (Chengdu, Guangzhou, Hong Kong and Shanghai). United Airlines vil fra i dag igen tilbyde Star Alliance Upgrade Awards til deres Mileage Plus medlemmer, og giver dermed SAS passagerer mulighed for at blive opgraderet på flyvninger med United.

Med Star Alliance Upgrade Award, kan en bekræftet eller udstedt booking opgraderes før afrejse til en højere klasse med EuroBonus-point. Opgraderingen bliver lavet elektronisk, så der ikke behøves at blive udstedt et papircertifikat. Det er tilladt at blive opgraderet en klasse, altså fra Economy Class til Business Class eller fra Business Class til First Class. Hos Air China, Shanghai Airlines og på flyvninger med United, som kun tilbyder First og Economy Class, er det muligt at blive opgraderet fra Economy til First. Alle opgraderinger er afhængige af, om der er plads i den pågældende klasse og enkelte billettyper tillader ikke opgradering.

Star Alliance er den første globale alliance af flyselskaber, der tilbyder et produkt som Star Alliance Upgrade Award. SAS’ EuroBonus-medlemmer kan bruge deres point til at blive opgraderet, når de flyver med Air China, Air New Zealand, ANA, Asiana Airlines, Austrian, LOT Polish Airlines, Lufthansa, Shanghai Airlines, Singapore Airlines, SWISS, TAP Portugal, THAI, Turkish Airlines og United.

EuroBonus er Scandinavian Airlines’ bonusprogram, som blev introduceret i 1997 og har over 2.8 millioner medlemmer verden over. Det er blevet kåret som “Program of the Year” af det ansete Freddie Awards syv år i træk.

For yderligere information, kontakt:

Kerstin Hassel, Director EuroBonus Partnerships
Tel: +4687974118; E-mail: kerstin.hassel@sas.se
Om Star Alliance:
Star Alliance blev etableret i 1997 som den første globale alliance af flyselskaber, der tilbyder kunder et verdensomspændende rutenetværk og en enkel rejseoplevelse. Star Alliance modtog i 2008 prisen Air Transport World Market Leadership Award og blev kåret som Best Airline Alliance af Business Traveller Magazine i 2003, 2006, 2007 og 2008 og af Skytrax i 2003, 2005 og 2007. Medlemmerne er Air Canada, Air China, Air New Zealand, ANA, Asiana Airlines, Austrian, bmi, EGYPTAIR, LOT Polish Airlines, Lufthansa, Scandinavian Airlines, Shanghai Airlines, Singapore Airlines, South African Airways, Spanair, SWISS, TAP Portugal, Turkish Airlines, THAI, United og US Airways. De regionale flyselskaber Adria Airways (Slovenia), Blue1 (Finland) og Croatia Airlines forstærker det globale rutenetværk. Air India, Brussels Airlines, Continental Airlines og TAM er annonceret som fremtidige medlemmer. Star Alliance tilbyder mere end 16,500 daglige afgange til 912 destinationer i 159 lande.

Latest news