Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Få mere glæde af dine bonus point, når SAS lancerer Euro Bonus shoppen

June 10, 2009 10:41

SAS Scandinavian Airlines åbner torsdag den 11. juni en helt ny SAS EuroBonus Shop, hvor medlemmer af SAS loyalitetsprogram kan bruge deres point på en lang række varer, oplevelser og donationer. Online shoppen findes på www.flysas.com/eurobonus.

“SAS nye EuroBonus Shop er et vigtigt skridt til at give vores medlemmer bedre muligheder for at bruge deres bonus point. Mange af vores medlemmer vil gerne bruge deres point på bonusrejser og hotelophold. Men vi har også oplevet et stort ønske om at få mulighed for at udnytte bonuspoint på andre måder,” siger marketing og salgschef hos SAS i Danmark, Per Møller Jensen. “Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores medlemmer nye muligheder og tilbud.”

Når SAS EuroBonus Shop åbner, vil den have godt 300 forskellige varer og oplevelser på hylderne, lige fra traditionelt skandinavisk design, elektronik, abonnement på magasiner, rejse tilbehør og legetøj. Men samtidig er der mulighed for at få del i store oplevelser, at donere penge blandt andet til SAS mangeårige samarbejdspartner, Red Barnet, og deltage i auktioner, hvor EuroBonus medlemmer byder mod hinanden. Alle penge der samles ind ved den første auktion går ubeskåret til Red Barnet.

Det er muligt at købe udelukkende med EuroBonus points, men man kan også bruge sine point og supplere med kontanter.

SAS EuroBonus Shop omfatter ved åbningen syv kategorier. SAS & Travel, Home & Living, Style & Beauty, Sports & Outdoors, Electronics & Media, Kids & Family, and Experiences & Fun. Sortimentet vil løbende blive udvidet med flere varer og oplevelser. Priserne vil begynde ved cirka 7,000 EuroBonus points.

I begyndelsen vil siden være på engelsk, men i løbet af juli vil der også være en dansk og svensk version.

EuroBonus er SAS Scandinavian Airlines’ prisbelønnede frequent flyer program, det største loyalitetsprogram i Norden med 425.000 medlemmer alene i Danmark og 2.9 million medlemmer verden over.

Yderligere oplysninger:
Anders Lindstrøm , PR Director, Scandinavian Airlines
Telephone: +46 (0)8 79 73394; anders.lindstrom@sas.se

Latest news

We at SAS use cookies to optimize our websites for your needs. By using this website you consent to our cookies policy. If you want to find out more or disable cookies, please click here