Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS spiller fremtrædende rolle på klimakonference i København

May 21, 2009 13:16

Den 24-26. maj mødes internationale erhvervsfolk, politikere og eksperter i København til World Business Summit on Climate Change. I samarbejde med den internationale luftfartsorganisation IATA er SAS vært for en Aviation Session, hvor topledere indenfor branchen vil diskutere en række anbefalinger til politikerne forud for FN’s store klimatopmøde – COP15 – i december.

SAS er Official Airline og Greening Partner. Det betyder blandt andet, at alle de deltagere, der vælger at flyve med SAS til konferencen, bliver CO2- kompenseret. Målet med konferencen er, at luftfartsbranchen i løbet af sessionen kan sende et statement med en række klare anbefalinger videre til politikerne.

”Helt overordnet håber vi, at verdens politikere i december når frem til en ramme, så den internationale luftfart får muligheder for at udvikle sig bæredygtigt og på lige vilkår. Politikerne bør være med til at sikre investeringer i forskning og ny teknologi, for eksempel i nye bæredygtige brændstoffer, der ikke belaster miljøet,” siger koncerndirektør i SAS, Mats Jansson.

SAS har en klar ambition om at være blandt de mest miljøbevidste flyselskaber i Europa og målet er at reducere CO2-udslippet med 20 procent senest i 2020.

”Det er en kendsgerning, at flyvning påvirker miljøet. Det hverken kan eller vil vi modsige, selvom flyvning kun står for 2-3 procent af det globale udslip af CO2. Vi vil gerne gå i forreste række for at få vendt udviklingen. Man skal kunne flyve med SAS med god samvittighed vel vidende, at SAS gør sit yderste for at minimere flyrejsens klimapåvirkning,” siger Mats Jansson.

For at nå målene har SAS sat en lang række initiativer i gang, for eksempel:

– ”Grønne indflyvninger”. Ved veltilrettelagt indflyvning kan motorerne sættes i tomgang. Flyet ”glider” ned og sparer brændstof og CO2-udslip.

– Fuel save-program. Der er sat mere end 50 aktiviteter i gang for at mindske fuelforbruget med 6-7 procent i 2011.

– Effektive flyruter. Bedre planlægning og forstærket samarbejde med flyledelserne giver fuelbesparende flyruter og ind- og udflyvninger.

– Lettere fly. Vægt koster brændstof.

– Alternativt fuel. SAS deltager i et internationalt forskningsprojekt, der udvikler biobrændsel. Målet er at være blandt de første kommercielle flyselskaber, der kan flyve på biobrændsel.

– ISO 14001. SAS arbejder på at blive miljøcertificeret i løbet af 2010 (EMAS og ISO 14001)

Læs mere om SAS’ klimastrategi på http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Miljo/

Yderligere oplysninger:
Miljøchef i SAS Martin Porsgaard-Nielsen +45 3232 4136
Pressechef i SAS i Danmark Mikkel Thrane +45 4132 3237,

Latest news