Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Askesky aflyser SAS-fly

April 15, 2010 10:41

Aske fra vulkanudbruddet på Island lukker luftrummet over den nordlige del af Skandinavien og den nordlige del af Storbritannien. SAS aflyser derfor samtlige afgange til Norge og visse afgange til Storbritannien.”SAS beklager de gener, som aflysningerne har for vores kunder. SAS ombooker eller refunderer selvfølgelig billetterne. Samtidig opfordrer vi kunderne til at tjekke vores hjemmeside og blive hjemme, hvis deres fly er aflyst,” siger VP, SAS Brand, Marketing og EuroBonus, Per Møller Jensen.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvornår flytrafikken bliver normal igen. SAS råder sine kunder til at holde sig opdateret på www.sas.dk.

”Det er en ekstraordinær situation. Vi beder derfor også om forståelse for, at der kan være ventetid på vores telefoner,” siger Per Møller Jensen.

For yderligere information:
VP, SAS Brand, Marketing og EuroBonus, Per Møller Jensen, 3232 3290

Latest news

We at SAS use cookies to optimize our websites for your needs. By using this website you consent to our cookies policy. If you want to find out more or disable cookies, please click here