Få SAS EuroBonus point, når du køber en charterrejse med Apollo
Fra den 1. maj kan Apollos feriegæster optjene SAS EuroBonus Extra point, når de køber en charterrejse. En uge ved Middelhavet for familien kan på den måde udløse en storbytur for mor og far. Apollos “Exclusive”- og “Apollo Club”-kunder kan samtidig bruge SAS fasttrack og får adgang til SAS-loungen i Københavns Lufthavn.120.000 af Apollos gæster sætter sig hvert år ind i et SAS fly, når de flyver af sted på ferie. Det betyder, at mange tusind mennesker nu får mulighed for at optjene SAS EuroBonus point.
”Det er første gang i rejsebranchens historie, at danskere får lov til at optjene EuroBonus point ved køb af en charterrejse. Det åbnes der nu op for med udvidelsen af vores årelange samarbejde med SAS, som varetager hovedparten af vores flyvninger. Samarbejdet med SAS og EuroBonussystemet vil i fremtiden være et af flere væsentlige kvalitetspunkter, hvor Apollo adskiller sig fra øvrige rejsearrangører på markedet”, siger adm. dir. i Apollo, Jan Lockhart.
En familie på fire personer med børn over to år får fire gange det pointtal, rejsen udløser. Pointene kan de for eksempel bruge på en storbyferie eller til at opgradere til bedre flysæder på den følgende ferierejse.
”Vi er meget glade for at kunne give Apollos gæster mulighed for at optjene EuroBonus point og dermed opleve endnu mere af SAS. Vi har et godt og tæt samarbejde med Apollo, og det er helt naturligt at indgå en partnerskabsaftale også på det her område. Det er et led i SAS strategi om at få flere partnere i EuroBonus,” siger marketing- og salgsdirektør i SAS i Danmark, Per Møller Jensen.
Eneste krav for at optjene point er, at man er SAS EuroBonus-medlem. Læs mere om samarbejdet og bliv medlem her.
http://www.sas.dk/da/EuroBonus/EuroBonus-partnere/Andre-partnere/Apollo/
For mere information :
Per Møller Jensen, marketing og salgsdirektør SAS i Danmark: 3232 3290
Jan Lockhart, adm. dir. Apollo: 3520 1006 / 2220 1320
Rikke Koks Andreassen, PR-chef Apollo: 3520 1005 / 2220 1340
Se mere på: www.apollorejser.dk, www.sas.dk/eurobonus
Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.
EuroBonus er SAS Scandinavian Airlines’ prisbelønnede frequent flyer program, det største loyalitetsprogram i Norden med 425.000 medlemmer alene i Danmark og 2.9 million medlemmer verden over. Udover rejser, hotelophold og billeje kan eurobonuspoint benyttes til køb i SAS EuroBonus Shop.
Latest news
· Codeshare between the two SkyTeam carriers will be launched on October 7[th].
· The partn...