SAS lancerer nyt reklamekoncept
Kunderne skal vide, at SAS er det bedste køb. Reklamekonceptet ”For alle” stiller skarpt på fordelene ved at flyve med SAS uanset, om rejsen er forretning eller fritid. Gennemskuelige priser og punktlige fly er nogle af budskaberne.”For alle” henvender sig til både forretnings- og fritidsrejsende og viser værdien i vores produkt på en nærværende og relevant måde. Kampagnen skal få flere til at føle, at SAS også er ’noget for mig’, siger marketingchef Robin Kristensen, SAS i Danmark.
Reklamekonceptet, der er udviklet specifikt til det danske marked, er i tråd med SAS’ forretningsstrategi 4Excellence – introduceret i efteråret 2011. Centralt for SAS’ strategi fremover er fokus på kunden som det hele menneske, der vælger SAS uanset rejsens formål.
Direkte og til tiden
SAS bliver i Danmark ofte opfattet som det dyreste flyselskab blandt alle, og det kan betyde, at SAS ikke er med i overvejelserne, når den vigtigste faktor er prisen. Den tendens vil SAS nu ændre.
– Det er ingen hemmelighed, at finanskrisen har fået mange rejsende til at fokusere ekstremt meget på pris. Her kan SAS sagtens være med, men det er også vigtigt for os at fortælle, at rejsens omkostning ikke udelukkende er udgjort af den tilbudspris, man ser i en reklame, siger Robin Kristensen.
– En gennemskuelig SAS-pris uden ekstra gebyr kan i sidste ende give en bedre pris, end de priser lavserviceselskaberne tilbyder. Det vil vi gerne have kunderne til at overveje samtidig med, at de også overvejer, om en mængde afgange, fly, der lander til tiden, og direkte ruter kan give mere værdi, afslutter Robin Kristensen.
”For alle” stiller skarpt på
SAS som Europas mest punktlige flyselskab, kåret af Flight Stats i 2011. Det betyder, at kunderne lander til tiden.
SAS med flest afgange, ca. 70.000 afgange ud af Danmark i 2011. Det betyder, at kunderne kan flyve, når det passer bedst.
SAS med flest direkte ruter, i 2012 åbner SAS 28 nye direkte ruter. Det betyder, at kunderne slipper for mellemlandinger.
SAS med gennemskuelige priser, ingen gebyrer eller skjulte ekstrabetalinger. Det betyder, at kunderne kan regne med SAS’ priser.
For yderligere information eller billeder i høj opløsning kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35