Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS åbner seks nye sommerruter fra jyske lufthavne

November 25, 2013 06:30

SAS giver de jyske rejsende seks nye sommerdestinationer, når sommersæsonen begynder i slutningen af juni 2014. Med premieren på sommerruter fra jyske lufthavne skriver SAS’ samtidig historie: Det er første gang, at kunder kan flyve direkte på sommerferie fra jyske lufthavne.De sidste tre år har SAS skruet gevaldigt op for antallet af ruter til feriedestinationer fra Skandinavien. SAS’ kunder har benyttet et bredt udvalg af ruter til sommerferiedestinationer, men særligt fra de tre største lufthavne i Skandinavien. Nu lægger SAS to regionale danske lufthavne til programmet. I år indgår Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn også i sommerprogrammet med seks direkte afgange.

– Vi har oplevet en stigende efterspørgsel fra kunderne omkring de to store jyske lufthavne. Det vil vi gerne udvikle. I sommer kom vi med direkte ruter mellem de skandinaviske storbyer og blandt andet Stockholm, og vi har erfaret, at der også er grundlag for at tilbyde direkte ruter til populære feriedestinationer, siger koncerndirektør med ansvar for ruteudvikling, Joakim Landholm, SAS.

– SAS har mange kunder i Jylland, som er vant til at rejse med SAS i forretningsøjemed, og vi vil gerne give vores kunder den velkendte SAS oplevelse, også når de rejser til eftertragtede feriemål netop i de perioder, hvor de fleste holder ferie, siger Joakim Landholm.

Glæde i Aalborg og Billund
De nordjyske rejsende kan glæde sig over at kunne rejse fra Aalborg med SAS til feriedestinationerne Split i Kroatien og Nice i Sydfrankrig.

– Vi har næsten ikke nået at få hænderne ned efter, at SAS i sidste uge offentliggjorde den nye helårsrute mellem Aalborg og Oslo. Nu udvider vi samarbejdet med SAS til også at omfatte ruter direkte fra Aalborg til Nice og Split, som er to af de mest efterspurgte feriedestinationer. Det er meget, meget glædeligt, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen, Aalborg Lufthavn.

Rejsende fra Billund får direkte afgange til Alanya Gazipasa i Tyrkiet og Split i Kroatien samt Nice i Sydfrankrig og Bergen i Norge.

– Vi glæder os meget over, at SAS har stor succes med selskabets ruter fra Billund og den kommende sommer udvider med hele fire nye ferieruter. De nye sommerruter understreger ligeledes Billund Lufthavns position som vestdanskernes foretrukne ferielufthavn, siger marketingchef Jesper Klausholm, Billund Lufthavn.

De seks nye ruter er en del af nyhederne i SAS’ sommertrafikprogram 2014, hvor SAS åbner i alt 12 nye sommerruter fra danske lufthavne og samlet set mere end 40 nye ruter i 2014.

Billetterne til det nye sommerhøjsæsonprogram bliver sat til salg gradvist fra den 25. november.

Nye ruter fra Billund:
Billund-Split: Afgang onsdag, første gang 2. juli
Billund-Nice: Afgang onsdag, første gang 2. juli
Billund-Gazipasa Alanya: Afgang torsdag, første gang 3. juli
Billund-Bergen: Afgang tirsdag, torsdag og lørdag, første gang 28. juni

Nye ruter fra Aalborg
Aalborg-Split: Afgang tirsdag, første gang 1. juli
Aalborg-Nice: Afgang tirsdag, første gang 1. juli

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling, 3232 3135SAS er Skandinaviens førende flyselskab (http://www.sas.dk/) med daglige afgange til populære destinationer som London (http://www.sas.dk/London/fly/), Amsterdam (http://www.sas.dk/Amsterdam/fly/) og Paris (http://www.sas.dk/Paris/fly/). SAS er medlem af Star Alliance (http://www.staralliance.com/en/) ™, og sammen med vores 28 partnere flyver vi til over 1300 destinationer på verdensplan i 195 lande. 

Latest news