SAS ÅBNER DIREKTE RUTE FRA STAVANGER TIL MANCHESTER
Norsk begejstring for engelsk fodbold er blandt andet baggrunden for, at SAS introducerer en ny direkte rute fra Stavanger til Manchester med to ugentlige afgange. SAS er det selskab, som har flest flyforbindelser mellem Skandinavien og Manchester.
SAS udvider løbende tilbuddet af ruter til Manchester i forbindelse med øget efterspørgsel på rejser til de britiske øer og navnlig interessen for engelsk fodbold. Nu åbnes en direkte rute fra Stavanger, Norges fjerdestørste by, og Manchester.
Fodboldklubberne Liverpool, Manchester United, Manchester City og Leeds United har store fanskarer i både Norge og Skandinavien, og med direkte fly til Manchester kan rejsende til store fodboldoplevelser i regionen.
“Vi er det selskab, som har flest flyforbindelser mellem Skandinavien og Manchester. Og nu kan endnu flere rejse hurtigt og effektivt til kampe med deres favorithold i aktion på de berømte arenaer. Liverpools sportslige succes og Ole Gunnar Solskjærs populære indtog i Manchester United har inspireret mange nordmænd til at rejse,” siger SAS’ norske finansdirektør, Torbjørn Wist.
SAS flyver allerede til Manchester fra både Oslo og Bergen, og i Danmark kan fodboldglade passagerer rejse direkte til den engelske by fra København og Aarhus. I vinterprogrammet har SAS 49 ugentlige afgange til Manchester fra Skandinavien.
Den direkte rute fra Stavanger til Manchester opereres to gange om ugen, mandag og fredag, og ruten flyves med Boeing 737. Første afgang fra Stavanger er 8. november.