Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS ÅBNER DIREKTE RUTE TIL TORINO

May 20, 2019 09:00

Vinterprogrammet fra SAS byder på tre nye direkte ruter, blandt andet mellem København og Italiens fjerde største by, Torino, der er kendt for italienske klassikere som espresso, vermouth og FIAT samt skisport og verdensberømte vindistrikter.

SAS lancerer en ny direkte rute mellem København og Torino, Italiens fjerde største by.

Ruten åbner 21. december 2019. SAS flyver hver lørdag* frem til 21. marts 2020, og billetpriser starter fra 449 DKK.

Nyheden er en del af SAS’ vintertrafikprogram 2019/2020, som også omfatter en ny direkte rute fra Stockholm til Luxembourg, og fra Oslo åbnes en rute til Kyiv i Ukraine.

”Vi udvikler løbende vores netværk af direkte ruter mellem Skandinavien og vigtige kulturer og markeder i hele verden. Flere vælger fortsat at rejse med SAS, og vi skal blive ved med at være relevante og gå forrest i en branche med hård konkurrence,” siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.

SAS flyver henover vinteren til 110 destinationer fra Danmark, Norge og Sverige.

Totalt udbydes 17,3 millioner sæder i løbet af vintertrafikprogrammet, der løber fra den 27 oktober til den 28 marts.

Det kan blandt andet lade sig gøre takket været den løbende leverance af nye Airbus A320neo, der har flere sæder og er markedets mest moderne og brændstofeffektive fly, som reducerer CO2-udledningen med op til 18%. Flytypen indsættes på den nye rute til Torino, og frem til 2023 introducerer SAS 80 nye A320neo i operationen, svarende til ét nyt fly om måneden. SAS CO2-kompenserer automatisk alle EuroBonus-medlemmers rejse.

TORINO
Den norditalienske storby er hjemsted for ikoniske og store italienske klassikere som espresso, vermouth og Fabbrica Italiana Automobili Torino, bedre kendt som FIAT. I byen findes også Museo Egizio, der har verdens største samling af egyptiske oldtids-artefakter uden for Egypten, og en imponerende mængde Art Nouveau-kunst og -bygninger.

Torino er hovedstad i regionen Piemonte, hvor man finder berømte vindistrikter som Barolo og Barbaresco. Derudover ligger byen kun få timers kørsel fra nogle af Europas bedste skisportssteder i alperne, eksempelvis Cervinia, Champoluc, Courmayeur og Valle d’Aosta.

*Tidstabel

CPH – TRN / 08:25 – 10:30

TRN – CPH / 11:30 – 13.35

//

Vedhæftet findes billeder, som frit kan benyttes ved at kreditere:

Piemonte1: “Photo by Cristian Giordano on Unsplash”

Chamonix1: “Photo by Chris Biron on Unsplash”

Torino1: “Photo by Manuel Reinhard on Unsplash”

Torino 2: “Photo by Mael Balland on Unsplash”

Vermouth2: “Photo by Kamila Maciejewska on Unsplash”

 

Latest news

We at SAS use cookies to optimize our websites for your needs. By using this website you consent to our cookies policy. If you want to find out more or disable cookies, please click here