Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS ÅBNER DIREKTE RUTER TIL SÄLEN-TRYSIL

August 12, 2019 09:00

I vinterperioden 2019-2020 flyver SAS direkte fra København, Aalborg og London til den nye lufthavn ved Sälen-Trysil, Scandinavian Mountains Airport, der ligger under en times kørsel til +250 pister i Norge og Sverige. De nye ruter giver sneentuiaster mulighed for at opleve Skandinaviens ledende skisportsområde på en langt mere attraktiv måde.

Fra nytår åbner SAS totalt fire ugentlige frekvenser til Sälen-Trysil. Ruterne fra Danmark og Storbritannien flyves i vintersæsonen frem til påske. Med over 250 pister, der ligger 25-40 minutters rejse fra lufthavnen, er de nye SAS-ruter blandt de hurtigste måder at komme direkte til skibakkerne og fjeldområderne i Norge og Sverige.

Samtidig indgår SAS og SkiStar et strategisk partnerskab, der vil forenkle bookningen af skirejser.

”Vi er det første selskab, der tilbyder internationale ruter til den nye lufthavn. Kombinationen af korte rejsetider, attraktive afgangstidspunkter samt godt skiløb og naturoplevelser i de svenske og norske fjelde er noget, som mange efterspørger. Vi vil fortsætte med at udvikle samarbejdet med SkiStar og gøre det endnu mere enkelt og attraktivt at opleve den skandinaviske vinter,” siger Karl Sandlund, Executive Vice President Commercial, SAS.

Flyvetiden fra København og Aalborg til Sälen-Trysil er cirka 1 time 20 minutter, mens afgangen fra London tager lidt over to timer. SAS åbner ruterne til Scandinavian Mountains Airport (SCR) fra Danmark den 29. december og fra Storbritannien den 28. december.

På ruterne opererer SAS med nye Airbus A320neo, der er markedets mest støjsvage og brændstofeffektive fly, som reducerer CO2-udledningen med op til 18%.

Billetpriser begynder fra 799DKK, og de kan bookes fra i dag med afrejse fra København, Aalborg og London


København (CPH) – Scandinavian Mountains Airport (SCR)
To ugentlige frekvenser, torsdag og søndag.  
Første afgang 29. december 2019.

Aalborg (AAL) – Scandinavian Mountains Airport (SCR)          
Én ugentlig frekvens, søndag. 
Første afgang 29. december 2019.

London, Heathrow (LHR) – Scandinavian Mountains Airport (SCR)
Én ugentlig frekvens, lørdag.
Første afgang 28. december 2019.

//

Vedhæftede billeder kan frit anvendes ved at kreditere ”SkiStar / Ola Matsson”.


Sälen, Sverige
Kun 25 minutter fra Scandinavian Mountains Airport ligger Sveriges største skiområde, Sälen, der består af fire skiområder, Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället. Samlet tilbyder området mere end 100 pister. Ud over skiløb er der også underholdning for familien i form af badeland, vandring og shopping. Der er flere forskellige typer hoteller, og i området ligger mere end 50 restauranter.

Mere info:
http://salenfjallen.se/
https://www.skistar.com/da/skisteder/salen/

Flere billeder:
https://www.flickr.com/photos/skistar/albums/72157650780566755


Trysil, Norge
Norges største skiområde, Trysil, ligger 40 minutters kørsel fra Scandinavian Mountains Airport. Her er skiløb på alle niveauer, og området er kendt for velpræparerede pister. Området består af fire sammenhængende skiområder, der alle ligger omkring Trysil-fjeldet. Trysil er i flere år blevet kåret til Norges bedste skidestination. I området er der adskillige kendte restauranter og hoteller, som alle ligger i kort afstand til pisterne.

Mere info:
https://www.trysil.com/no  
https://www.skistar.com/da/skisteder/trysil/  

Flere billeder:
https://www.flickr.com/photos/skistar/albums/72157638273011096

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling på +45 32 32 31 35. 

Latest news