Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS CEO Rickard Gustafson valgt som formand for IATA fra 2022

November 25, 2020 13:00

Luftfartens internationale industri- og brancheorganisation IATA, der samler 290 flyselskaber globalt, har i forbindelse med gårsdagens generalforsamling valgt SAS CEO Rickard Gustafson som formand fra 2022. 

Om et år overtager Rickard Gustafson formandskabet fra den nu tiltrædende bestyrelsesformand Robin Hayes, administrerende direktør for JetBlue Airways, der vil afløse IATASs afgående formand Carsten Spohr, administrerende direktør og formand for Lufthansa-gruppen. Det er første gang, at en administrerende direktør for SAS bliver valgt som formand for IATA.

- Det er en meget ærefuld og vigtig opgave i luftfartens historisk sværeste tid. Jeg ser frem til at fortsætte IATAs genopretningsindsats med at få luftfarten gennem COVID-19-pandemien gennem fælles indsats. Samtidig vil jeg arbejde for at accelerere og fremskynde omstillingen mod en bæredygtig luftfart. Det er et eksistentielt spørgsmål, at industrien globalt arbejder for klimaneutralitet, siger Rickard Gustafson, CEO, SAS.

Læs pressemeddelelsen fra IATA

IATA repræsenterer cirka 290 flyselskaber i 120 lande. IATAs-medlemmer står for over 80 procent af verdens flytrafik, inklusiv verdens førende passager- og fragtselskaber, og spiller en afgørende rolle i at drive og udvikle brancheomspændende spørgsmål. I 2021 er Rickard Gustafson kommende formand, Robin Hayes er tiltrædende formand og Carsten Spohr er afgående formand. I 2022 overtager Rickard Gustafson formandskabet.

 

Downloads

Images

Rickard_Gustafson_IATA.jpgSAS skies.jpg

Latest news