Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Første flyvning med SAS’ nye Airbus 321 Long Range

December 21, 2021 13:15

SAS’ første Airbus 321 Long Range flyver sin første langdistanceflyvning onsdag den 22. december, fra København til Washington. Flytypen indgår i SAS’ normale trafik den 27. marts 2022.

Det nye fly har samme servicekoncept som resten af SAS’ langdistanceflåde, og er således udstyret med tre rejseklasser. Med flytypen øger SAS’ fleksibiliteten ift. Skandinaviens rejsemønstre. A321LR er en del af SAS’ flådefornyelse og flytypen vil, sammenlignet med tidligere flygenerationer, mindske klimaaftrykket fra emissioner.

Dette narrow-body, single aisle-fly er specialkonfigureret til at flyve længere distancer end en normal A321neo. Det mindre fly giver SAS mulighed for at indsætte flyet på nye ruter og er en velkommen tilføjelse til SAS’ langdistanceflåde. A321LR vil øge SAS’ fleksibilitet ift. at tilpasse efter ændringer i efterspørgslen på nye ruter og destinationer.

”Dette er en helt ny flytype for SAS, der er særdeles velegnet til det skandinaviske marked og de nye rejsemønstre til og fra regionen. Det giver SAS mulighed for at tilbyde rejsende flere interkontinentale ruter, færre mellemlandinger, samt kortere rejsetider til og fra Skandinavien. Det nye fly er udstyret med et servicekoncept, der er i linje med resten af SAS’ langdistanceflåde, som tilbyder passagererne alle fordelene, komforten og valgmulighederne i vores rejseklasser,” siger Karl Sandlund, EVP & Chief Commercial Officer.

A321LR er en del af den nyeste generation af fly og forventes at mindske klimapåvirkende emissioner med omtrent samme mængde, som da SAS introducerede A320neo, hvis CO2-aftryk er ca. 15-18 procent mindre end fly af tilsvarende størrelse, fra ældre generationer.

”En reduktion af CO2-aftrykket i luftfartindustrien er altafgørende, og SAS sigter mod at lede vejen til bæredygtige rejser. Vi har sat et mål om at mindske CO2-emissionerne med 25 % i 2025.  Den igangværende flådefornyelse, inklusive de nye langdistancefly, er en investering på vejen mod mere bæredygtig luftfart”, fortsætter Sandlund.

SAS’ nye A321LR gennemførte sin første flyvning for SAS den 20. december, mellem København og Oslo. Flytypen vil officielt indgå i SAS’ normale drift den 27. marts 2022 og er planlagt til at betjene ruterne fra København til Washington, Boston og New York.

Airbus A321LR
Flyet har 22 Business-, 12 Plus- og 123 Go-sæder, hvilket i alt giver 157 sæder, i dette single-aisle-fly. Sæderne er særligt udvalgt til A321LR for at optimere komforten i alle tre rejseklasser, så den lever op til forventningerne hos frekvente rejsende. Sæderne på SAS Business kan nemt konverteres til en behagelig, helt flad seng. Der findes forskellige mood-light-scenarier i kabinerne, samt højhastigheds Wi-Fi. Hvert sæde er udstyret med IFE-skærme, strøm til PC og/eller Hi-power-USB. Det reducerede støjniveau i kabinen vil forbedre rejseoplevelsen ombord yderligere.

Downloads

Images

SAS A321LR Fotograf_Andy_Prhat_281A4824.jpgA321LR-Seats-GO-SAS-Scandinavian Airlines-281A4945.jpgA321LR-Seats-GO-SAS-Scandinavian Airlines-281A4954.jpgA321LR-SAS-Scandinavian Airlines-281A4811.jpgA321LR-Business-seat-SAS-Scandinavian Airlines-281A4883.jpg

Latest news