SAS åbner rute mellem København og Nürnberg
Scandinavian Airlines Danmark tilføjer en ny rute på rutekortet: Fra torsdag den 1. september bliver der daglig forbindelse mellem København og Nürnberg i det sydlige Tyskland.
– Der er en stor rejseaktivitet mellem Skandinavien og Nürnberg, og København er det naturlige trafikknudepunkt for den trafik. Med den nye rute vil vi tiltrække både forretnings- og ferierejsende, siger adm. direktør i Scandinavian Airlines Danmark, Susanne Larsen.
Nürnberg bliver den niende SAS-rute mellem København og Tyskland.
Nürnberg er blandt andet kendt som et af Tysklands vigtige forretningsområder med store industrielle virksomheder i nærområdet og med mere end 1,3 millioner messebesøgende hvert år. I selve Nürnberg bor omkring en halv million indbyggere, mens der indenfor en times kørsel bor fem millioner mennesker.
SAS indsætter et fly af typen CRJ-200 med plads til 50 passagerer ind på ruten.
For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør Anne Bove-Nielsen
på telefon 3232 4675
Med venlig hilsen
SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S
Kommunikationsafdelingen