Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Sov sødt: SAS leverer næste generations flysæder

March 15, 2005 12:06

Scandinavian Airlines´ passagerer kommer fra næste år til at sove godt på alle oversøiske ruter til USA og Asien. Det nye design og funktionalitet betyder, at flysæderne nu kan sammenlignes med en rigtig seng. De nye flysæder installeres på Business i begyndelsen af 2006.- Ifølge vores kundeundersøgelser efterspørger mange passagerer mere afskærmning og privatliv under flyvningen samt en bedre komfort på vores oversøiske ruter, siger Lars Lindgren, chef for Scandinavian Airlines International. De nye flysæder giver vores passagerer den bedste komfort om bord i de test vi har lavet.

Den totale plads for hver passager bliver større, samtidigt med at passagererne på pladsen bagved ikke forstyrres, når stolen justeres til sovestilling. Foruden mulighed for at sove bekvemt indeholder flysædet også flere finesser. TV-skærmen i den foranstående stoleryg er ekstra stor og indeholder video on-demand funktioner. Det betyder, at man selv kan vælge, hvornår man vil se den underholdning der tilbydes. Indbygget i stolen findes også opbevaringsmuligheder til f.eks bærbar PC – hvilket er blevet ekstra aktuelt efter indførslen af trådløst internet på alle oversøiske flyvninger.

Scandinavian Airlines International har udviklet stolen sammen med Contour Premium Aircraft Seating, og Acumen står bag designet For yderligere information kontakt:
Lars Lindgren, CEO Scandinavian Airlines International, telefon: +46 08-797 54 88
Kerstin Edenby-Stross, Director Information & Communication telefon: +46 08-797 12 36

Med venlig hilsen
SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

Latest news