Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Over 80.000 Star Tour-gæster flyver med SAS til sommer

November 21, 2007 12:06

Når Star Tours gæster drager sydpå til sommer starter ferien ombord hos SAS. For andet år i træk har SAS Danmark og Star Tour tegnet kontrakt for et helt sommerprogram, hvor SAS skal flyve ca. 83.000 Star Tour kunder på sommerferie.

“Vi er utroligt glade for, at Star Tour igen har valgt SAS som leverandør. Vi ser det også som en stor anerkendelse af vort charterprodukt og vort kabinepersonales store arbejde. SAS blev kåret til årets charterselskab ved Danish Travel Award og når vi for andet år i træk indgår kontrakt med Star Tour viser det, at vi har et rigtig attraktivt produkt,” siger Lars Bording, som er direktør for salg og marketing i SAS Danmark .

Hos Star Tour er der også glæde over at rejseselskabet fortsat kan tilbyde gæsterne SAS som flyselskab.
“Vi har valgt SAS fordi SAS og Star Tour sammen leverer vores gæster et kvalitetsprodukt. SAS´s flytyper passer godt til Star Tour og vore gæster lægger meget vægt på komforten ombord og at flyet afgår til tiden. Det leverer SAS. Vore gæster giver også meget høje karakterer til SAS i de evalueringer, vi foretager,” siger salgsdirektør hos Danmarks største rejsearrangør, Stig Elling.For evt. yderligere kommentarer:
Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour: 20 90 24 13
Jens Langergaard, pressechef, SAS: 41 32 32 37

Latest news