SAS får erstatning fra Bombardier og køber nye fly
SAS har indgået forlig med Bombardier og Goodrich om erstatning til SAS for havarierne med Dash8/Q400-flyene i efteråret. Detaljerne i aftalen er konfidentielle, men SAS får en total finansiel kompensationen på lidt mere end 1 milliard SEK.”Vi er meget tilfredse med forliget med Bombardier,” siger koncernchef i SAS Group Mats Jansson.
Som en del af aftalen har bestyrelsen i SAS koncernen godkendt en ordre på 27 fly med option på yderligere 24 fly. De nye fly, der bliver leveret af Bombardier, er jetfly af typen CRJ900 NextGen og turboprop-fly af typen Q400 NextGen. Scandinavian Airlines og Estonian Air skal anvende CRJ900 NextGen, mens Widerøe og airBaltic skal anvende Q400 NextGen. Leveringen af flyene vil ske løbende over de kommende år med start i efteråret 2008 frem til 2011.
Adm. direktør i SAS Danmark Susanne Larsen er glad for nyhederne.
“Valget af CRJ900 er en rigtig glædelig nyhed for SAS’ kunder. CRJ er en af de mest moderne regional jets, der findes på markedet. CRJ900 passer godt ind i vores flåde og det fokus, vi har på at skabe vækst i og ud af Nordeuropa, samtidigt med at flytypen lever op til vores kunders forventninger om pålidelige, komfortable og miljøvenlige rejser”.
Fakta om Bombardier Regional Aircraft:
CRJ900 NextGen CRJ900 er den største flytype indenfor CRJ-familien. Den tilbyder en god brændstoføkonomi, og kombinationen mellem ny teknik og udrustning – som eksempelvis winglets – giver flyet en god præstationsevne.
Samtlige CRJ-modeller er udrustede med tredobbelt hydraulisk kontrolsystem, som gør det muligt at flyve i hastigheder op til Mach 0,85 og i højder op til 41 900 fod.
Motorerne er udviklet for at reducere brændstofforbruget og holde omkostningerne nede på niveau med lignende flytyper.
Flere og flere regionale flyselskaber vælger denne flytype ikke bare for at øge sædekapaciteten men også for at reducere omkostningerne pr. sæde med mellem 14 og 25 procent.
Samtlige modeller i CRJ-familien muliggør samme uddannelse af piloter, fælles reservedele og vedligeholdelsesprogram.
Kabinen og interiøret på CRJ NextGen er modificeret, så blandt andet vinduerne er større og håndbagagehylderne er større og giver plads til rullekufferter af standard størrelse.
Andre operatører der i dag har CRJ900 i sin flåde er blandt andet Air Canada Jazz, Austrian Arrows, Air One, Air Nostrum, Delta, Adria Airways, Lufthansa, Mesa Air samt SkyWest.
Udvalgte tekniske fakta om CRJ900:
Cockpit crew 2
Flight Attendants 2
Antal passagerer op til 90
Motorer To General Electric CR34-8C5 turbomotorer
Længde 36,20 m
Vingbredde 24,85 m
Bred i kabin 2,57 m
Max højde i kabin 1,89 m
Maxvægt (take-off) 36 514 kg
Maxvægt (landing) 33 340 kg
Maxvægt (last) 10 319 kg
Rækkevidde (88 pass) 3070 km
Hastighed (cruise) 882 km/h
Brændstof per sæde, kg 17
Brændstof per trip, 460km,kg 148
Lydniveau take-off 89 EPNd
Blandning 92,3
CRJ900 NextGen:
Ordre 13
Listepris 474 MUSD
Optioner 17
Rækkevidde 3070 km
Marchfart 882 km/h
Passagerer op til 90
Q400 NextGen:
ordre 14
Listepris 356 MUSD
Optioner 7
Rækkevidde 2404 km
Marchfart 667 km/h Passagerer 68-78