Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Ny SAS salgs- og distributionsdirektør i Danmark

March 16, 2009 13:40

SAS Scandinavian Airlines har udnævnt den 48-årige Per Møller Jensen som ny salgs- og distributionsansvarlig i Danmark pr. 1. april 2009″Med ansættelsen af Per Møller Jensen får SAS i Danmark tilført en stærk salgskompetence. Jeg er glad for, at det er lykkedes at få Per Møller Jensen i spidsen for salgsindsatsen i Danmark, og ser frem til at han videreudvikler SAS’ kommercielle forretning, siger Robin Kamark, Chief Marketing & Sales Officer, SAS.

Per Møller Jensen har bred erfaring fra SAS’ kommercielle side. Han har bl.a. været ansvarlig for marketing i SAS gennem 4 år, og Per Møller Jensen har de seneste år været Europachef og senest det sidste år været chef for SAS’ internationale kunde- og markedsorganisation som Vice President International Areas.

“Jeg glæder mig til at tage udfordringen op, og der er et fantastisk team i Danmark, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med. Og jeg ser frem til at fortsætte den gode indsats overfor vores danske kunder og samarbejdspartnere,” siger Per Møller Jensen.

Per Møller Jensen efterfølger salgs- og marketingdirektør Lars Bording, der efter eget ønske forlader SAS i forbindelse med nedlæggelsen af det danske datterselskab. Lars har været en del af direktionen og har siden november 2006 styrket båndene til SAS’ storkunder, rejsebureauer og tour-operatører med sit store branchekendskab.

Robin Kamark, Chief Marketing & Sales Officer beklager, at Lars Bording forlader SAS:
“Lars har har spillet en meget aktiv rolle i den forandringsproces, som SAS har været igennem på den kommercielle side. Han er en dygtig leder med stor gennemslagskraft, og han er kendetegnet af at være drivende, og har leveret flotte resultater på både salgs, brand- og marketing siden.”

Lars Bording bliver i SAS indtil udgangen af april for at bistå SAS’ nye Vice President for Sales & Distribution, Per Møller Jensen i overgangsfasen.

Med venlig hilsen
SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S
Kommunikationsafdelingen
Yderligere oplysninger:
Pressechef Mikkel Thrane + 45 41 32 32 37
Vice President Sales & Distribution Per Møller Jensen + 45 32 32 32 90
Vice President Sales & Marketing Lars Bording + 45 31 32 30 30

Latest news