Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS åbner nye ruter

December 17, 2009 14:31

SAS åbner nu en ny rute til Lyon i Frankrig.

Samtidig får SAS passagerer endnu flere muligheder for at flyve til Bruxelles, Bologna, Stockholm og Oslo. De fire ruter udvides med endnu en daglig afgang tur/retur.

De nye offensive tiltag kommer lige i slipstrømmen på lanceringen af en ny SAS rute til Vilnius.

”Vi ser meget frem til at kunne tilbyde vores kunder en ny rute til Lyon. Byen har et stort forretningsmarked, og er et rigtig godt udgangspunkt for de ferierejsende. Samtidig har vi oplevet en større efterspørgsel og et ønske fra vores kunder om flere rejsemuligheder til Bruxelles, Bologna, Stockholm og Oslo. Derfor øger vi frekvenserne på de ruter,” siger kommerciel direktør i SAS, Lars Sandahl Sørensen.

Både afgange og ankomster på de nye ruter og de ny frekvenser ligger tidsmæssigt så fordelagtigt, at der er meget god og nem adgang til SAS og det meget store netværk i Star Alliance.

“Vi har i løbet af 2009 tilpasset vores trafikprogram til den faldende efterspørgsel i markedet. Men vi vil, til enhver tid og med kort varsel, gribe de muligheder vi ser for at åbne lønsomme ruter i et meget presset marked. Når vi nu går mere offensivt ud, er det et udtryk for, at vi ser nogle muligheder og selvfølgelig også for at vise, hvor konkurrencedygtigt SAS er,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef, SAS i Danmark, Mikkel Thrane +45 4132 3237

FAKTA:
Lyon: Opstart 6. april 2010, billetter kan købes fra i dag den 17. december 2009.
SAS flyver dagligt fra København kl. 15.35 med landing i Lyon kl. 17.40. Fra Lyon er der afgang kl. 18.15 og landing i København kl. 20.25.

Vilnius: Opstart 11. januar. Billetter er sat til salg.
SAS flyver fra København til Vilnius klokken 11:45 og 20:55 på hverdage. Fra Vilnius er der afgang klokken 06:30 og 14:50.

Bruxelles: I dag 4 daglige rundture. Fra den 6. april 5 daglige rundture.
Ny rundtur: Afgang København kl. 11.20 ankomst Bruxelles kl. 12.50. Afgang Bruxelles kl. 13.25 med landing i København kl. 14.55.

Bologna: I dag en rundtur. Fra den 6. april 2 daglige rundture.
Ny rundtur: Afgang København kl. 08.50 – ankomst til Bologna kl. 10.55. Afgang fra Bologna kl.11.35 – ankomst København kl. 13.40.

Oslo: Udvidelse med ny morgenrundtur til i alt 13 rundture fra den 1. februar 2010.
Ny rundtur: Afgang København kl. 06.00 med ankomst Oslo kl. 07.10. Afgang Oslo kl. 7.40 og ankomst i København kl. 8.50.

Stockholm: Udvidelse med ny aftenrundtur til i alt 13 daglige rundture fra den 1. februar 2010.
Ny rundtur: Afgang København kl.19.30 med ankomst i Stockholm kl. 20.40. Afgang Stockholm kl. 21.20 med ankomst i København kl. 22.30.

Latest news