SAS gør det muligt for alle kunder at opgradere på langruteflyvninger
SAS Scandinavian Airlines tilbyder nu, som det første europæiske luftfartsselskab, sine kunder muligheden for at købe en opgradering på langruteflyvninger, som vil blive bekræftet 24 timer før afgang, afhængig af tilgængeligheden af sæder.
Indtil nu har flyselskaber kun tilbudt opgraderinger, ved at man bruger frequent flyer points. Med den nye service, som SAS lancerer i dag, kan alle kunder med en SAS booking, registrere sig til en opgradering umiddelbart efter booking*. Hvis der er ledige sæder, og opgraderingsforespørgslen er gået igennem, vil opgraderingen blive bekræftet 24 timer før afgang. Kunden vil samtidig modtage de frequent flyer points, der svarer til den nye serviceklasses niveau.
Passagerer på Economy kan købe en opgradering til Economy Extra eller Business på SAS interkontinentale flyvninger mellem Skandinavien, USA og Asien. Passagerer på Economy Extra også kan købe opgraderinger til Business.
Gebyret for opgradering vil være mellem USD 250 og USD 1100 afhængig af destination og serviceklasse. En opgradering fra Economy til Economy Extra vil starte ved USD 250, fra Economy til Business ved USD 700 og fra Economy Extra til Business vil starte ved USD 400.
Da servicen er baseret på tilgængelighed, sideløbende med muligheden for opgradering ved brugen af points for medlemmer af SAS’ frequent flyer program, EuroBonus, eller gennem Star Alliance Upgrade Awards, er der ikke nogen garanti for, at forespørgslen på opgradering vil gå igennem. Såfremt forespørgslen ikke går igennem, vil opgraderingsgebyret blive refunderet.
Den nye opgraderingsmulighed er tilgængelig enten direkte via SAS’ hjemmesider www.sas.dk eller ved at tilmelde sig på www.optiontown.com. For at kunne benytte sig af den sidstnævnte service, som drives af det Boston-baserede firma Optiontown, skal kunden betale et mindre tilmeldingsgebyr.
For mere information om SAS tre serviceklasser, Economy, Economy Extra og Business, se venligst www.flysas.com/intercont.
* Kunder kan registrere deres opgraderingsforespørgsel umiddelbart efter booking, så længe det sker indenfor maksimum syv måneder før afgang.
For yderligere information, kontakt:
Mikkel Thrane, pressechef SAS i Danmark, +45 4132 3237.