Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS’ koncernchef deltager i FN’s klimatopmøde

September 21, 2009 14:30

Den 22. september deltager SAS’ koncernchef Mats Jansson sammen med andre topledere i FN’s Leadership Forum on Climate Change i New York. På deltagerlisten står blandt andre regeringscheferne fra de nordiske lande og koncerncheferne fra et stort antal multinationale virksomheder. Formålet er at samle ledere fra forskellige virksomheder og organisationer for at opbygge et politisk momentum og fælles fokus op til FN’s klimakonference i København til december.

SAS og Mats Janssons rolle er, som en af tre flyselskabschefer, at præsentere den internationale luftfartsorganisation IATA’s indspil til en global miljøløsning for branchen i en kommende Københavnerprotokol.

– Det er et meget vigtigt tillidserhverv at deltage i FN’s miljøtopmøde i New York og beskrive flybranchens miljømål for verdens ledere, siger SAS’ koncernchef Mats Jansson.

SAS har spillet en stor og aktiv rolle med at udvikle IATA’s fælles miljømål. De blev præsenteret tidligere i år i forbindelse med World Business Summit i København, hvor SAS var partner. Det er første gang – og helt enestående – at den globale industri er blevet enig om fælles miljømål.

I korthed betyder IATA’s miljømål at:
• Branchens gennemsnitlige brændselseffektivitet skal forbedres med 1,5 procent pr. år fra 2009 til 2020
• Branchens vækst efter år 2020 skal være CO2-neutral
• Branchens totale udledning af CO2 skal halveres frem til og med år 2050 sammenlignet med år 2005

– SAS’ eget miljømål er at mindske det vores totale CO2-udslip med mindst 20 procent i år 2020. Det mål er højere end IATA’s. Men for en global industri er det ambitiøst og helt enestående, at vi er blevet enige, siger Mats Jansson.

Læs mere om SAS miljømål på https://www.sasgroup.net/miljo

SAS Group Corporate CommunicationsFor yderligere information, kontakt venligst:
Hans Ollongren, Senior Vice President Corporate Public Affairs, SAS koncernen, +46 8 797 1950
Niels Eirik Nertun, Miljødirektør, SAS koncernen, +47 9571 78 12SAS Scandinavian Airlines er Nordeuropas største flyselskab med over 900 daglige flyvninger til 150 destinationer I hele verden. SAS tilbyder kunderne et stort udvalg af serviceydelser, så rejsen foregår smidigt og effektivt – for eksempel Fast Track security, SMS og internet check-in. Derudover er SAS et af Europas mest punktlige flyselskaber.
SAS tilbyder tre billettyper – Economy, Economy Extra og Business – og passagererne optjener EuroBonus point på alle ture. For mere information om de forskellige billettyper, besøg venligst: www.flysas.com.

Latest news