Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS åbner ny rute til New York

March 28, 2011 13:17

I dag genåbner SAS ruten fra Oslo til New York. Det betyder, at SAS nu kan tilbyde sine kunder tre daglige afgange fra Skandinavien til New York. SAS åbnede den første USA afgang for 65 år siden – dengang gik den første tur fra Stockholm til New York.

”Reducerede omkostninger, et produkt i verdensklasse og bedre markedsvilkår gør det nu muligt for SAS at udvide vores interkontinentale rutenet. USA er et vigtigt marked,  og med tre daglige afgange til New York, to til Chicago og en til Washington DC, er det let for vores kunder at rejse fra Skandinavien til hele Nordamerika”, siger Robin Kamark, kommerciel chef i SAS.

SK 907 har afgang fra Oslo klokken 11.05 og lander i New York klokken 13.10 lokal tid. Derfra har SAS kunder mulighed for at fortsætte deres rejse med SAS’ partner i Star Alliance, Continental, der tilbyder mere end 150 forbindelser til over 50 stater i både Nord – og Sydamerika. Næsten halvdelen af alle SAS passagerer, der rejser til New York, flyver videre til andre amerikanske destinationer.

SAS nye rute mellem Oslo og New York åbner samtidigt nye muligheder for fragt. SAS er det eneste selskab med wide-body kapacitet på strækningen, og kan tilbyde at transportere mellem 15 – 28 ton fragt pr. afgang.

Ruten mellem Oslo og New York flyves med en Airbus A330-300, som har 34 pladser i Business Class, 35 i Economy Extra, og 195 pladser i Economy.

Til næste år åbner SAS endnu en interkontinental rute mellem København og Shanghai.For yderligere information venligst kontakt

Kenneth Vikse,
Kommunikationschef SAS i Norge
Tel: +47 95719211

Latest news

We at SAS use cookies to optimize our websites for your needs. By using this website you consent to our cookies policy. If you want to find out more or disable cookies, please click here