SAS koncernens trafiktal august 2012: Rekordhøj belægning på SAS fly i august
SAS koncernen transporterede 104.000 flere passagerer i august og øgede dermed trafikken med 4,7 % i forhold til året før. Kabinefaktoren blev forbedret med 1,8 og steg dermed til 78,8 %. Belægningen er den højeste nogensinde for en august måned for SAS koncernen.I august måned fortsatte SAS’ trafik med at stige med en positiv vækst på 6,9 %. Udviklingen var særlig god på interkontinentale ruter, hvor trafikken steg med 12,4 %. Asien-ruterne steg med 18 %, blandt andet på grund af stor interesse for ruten til Shanghai. Også Europatrafikken har vist god udvikling.
– Vi ser, at den gode udvikling i trafikken i juli måned fortsætter ind i august, og det bekræfter, at vores satsning på fritidsrejsende bærer frugt. I august er de forretningsrejsende kommet tilbage efter ferien og volumen af fritidsrejsende faldet en smule, siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS.
– Tendensen er helt i linje med vores 4Excellence strategi, og vi fortsætter med at forbedre vores produkter til alle kundegrupper og arbejder ligeledes med at sænke vores omkostninger og øge effektiviteten.
God dansk udvikling
Sammenlignet med året før blev trafikken øget i Danmark med 7 %, og kabinefaktoren steg med 3,7 procentpoint. De positive takter er særligt drevet af udviklingen på ruter i Skandinavien, mens den aktuelle kapacitetsøgning – åbningen af en ny rute Billund-København i midten af august og udvidelse i Aalborg og Aarhus i starten af september – først forventes at slå igennem i september måned.
RASK og Yield for SAS koncernen i august
Enhedsindtægterne per fløjet kilometer, RASK, var 8,7 % højere i juli måned (RASK og yield rapporteres en måned senere end trafiktallene, som er fra august). Yield var 4,1 % højere i juli sammenlignet med året før. SAS forventer en positiv udvikling for yield og RASK i august måned.
For yderligere information kontakt venligst
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35
SAS-koncernens trafiktal publiceres kl. 11 den femte arbejdsdag den følgende måned. Måling af indtægter (RASK og yield) publiceres samtidig men med en måneds forsinkelse. For yderligere oplysninger og definitioner af SAS-koncernens trafikudvikling besøg www.sasgroup.net
SAS er Skandinaviens førende flyselskab med daglige afgange til destinationer i Europa, USA og Asien. SAS er med i Star Alliance™ og kan sammen med 27 partnere tilbyde over 1100 rejsemål verden over i 185 lande. Se også www.sas.dk.