Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS øger til USA på 50 året for Chicago ruten

April 2, 2014 08:00

SAS var det første flyselskab til at flyve over Nordpolen til USA’s Vestkyst i 1954. Ti år efter begyndte SAS også at flyve til USA’s midtvest og kan nu fejre 50 året for ruten mellem København og Chicago. I 2014 fortsætter SAS med at øge trafikken og lægger fem ugentlige afgange og en ny rute til USA. SAS cementerer dermed sin position som Skandinaviens dygtigste og største på rejser til USA.Den 2. april 1964 åbnede SAS ruten til Chicago med premiereflyvningen fra København. I en DC-8 33 fløj kaptajn Jens Mueller passagerer og besætning via Montreal til Chicago og lagde dermed kimen til en succesfuld rute, som siden er fløjet med blandt andet DC-10, Boeing767 og Airbus330/340. Mere end 3 millioner har fløjet med SAS på ruten, og i dag flyver SAS både direkte fra København og Stockholm til Chicago.

– SAS oplever konstant vækst i efterspørgslen på rejser til USA – og den anden vej fra USA til Skandinavien; ikke mindst Chicago er en succes. Og det er ikke så mærkeligt, for SAS er det flyselskab som har flest destinationer og afgange til USA fra Skandinavien. Nu øger vi med endnu flere afgange til glæde for kunder i hele Skandinavien, som bruger SAS’ og vores services, der gør rejsen enkel og behagelig, siger koncerndirektør for salg og marketing, Eivind Roald.

Øger USA trafik
SAS tilbyder en direkte rute mellem København og Chicago med en daglig afgang hver dag i ugen. Det samme kommer nu til at ske med ruten til San Francisco, som får en ekstra afgang tirsdag og dermed bliver ugentlig. Det sker fra den 10. juni.

– Det er præcis et år siden vi åbnede til San Francisco, og vi har aldrig før set en rute komme så godt fra start. Vi har nu mulighed for at udnytte vores fly til at lægge en afgang mere på, og det vil vi gerne glæde kunderne med, siger Eivind Roald.

Fra Stockholm flyver SAS i dag til Chicago dagligt i sommerhalvåret og fem gange ugentligt om vinteren. SAS lægger en ekstra vinterafgang til Chicago fra Stockholm, som også få en ekstra afgang til New York. I vinterhalvåret lægger SAS også to ugentlig afgange mere på Oslo-New York ruten. Oslo-New York flyves dagligt om sommeren.

SAS har netop også annonceret åbningen af en ny rute mellem Stavanger og Houston.

Fakta om udvidelse af USA trafik

· København-San Francisco: Fra 10. juni til 25. oktober 7 ugentlige afgange (tirsdag er ny)
· Stockholm-Chicago: Daglig afgang om sommeren. Fra vintertrafikprogram (slut oktober) 6 ugentlige afgange (torsdag er ny)
· Stockholm-New York: Daglig afgang om sommeren. Fra vintertrafikprogram (slut oktober) 6 ugentlige afgange (fredag er ny)
· Oslo-New York: Daglig afgang om sommeren. Fra vintertrafikprogram (slut oktober) 6 ugentlige afgange (tirsdag og onsdag er nye)
· Stavanger-Houston: Fra 20. august og 6 ugentlige afgange (undtagen lørdag)

Fakta om Chicago

· Premiereflyvning: 2. april 1964 kl.12.30
· Flytype: DC-8 33, flyet hed Rurik Viking
· I åbningsåret 1964 kostede first class billet 6207 norske kroner og tourist class 2047 norske kroner.
· I dag koster en Business billet fra 21.749 danske kroner, Plus 15.249 danske kroner og Go 4.499 danske kroner.
· SAS har fløjet mere end 3 millioner rejsende mellem København og Chicago.
· Top 5 videreforbindelser fra Chicago: San Francisco, LA, Las Vegas, Orlando, San Diego

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling, 3232 3135SAS er skandinaviens største flyselskab med billige fly (http://www.sas.dk/billige-flybilletter/) til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS lavpriskalender giver nemt et overblik over vores indenrigs (http://www.sas.dk/indenrigsfly/) og internationale flyvninger. SAS er medlem af Star Alliance.

Latest news