Millioner unikke rejsetips med SAS
Nu præsenterer SAS Remap – en helt ny feature i SAS-appen – hvor SAS’ kunder enkelt og visuelt kan skræddersy og dele deres personlige rejseguides med andre rejsende.
Mere end 1,8 millioner benytter i dag SAS-appen til for eksempel at booke flybilletter, foretage check-in, boarding, se EuroBonus-pointsaldo og til at læse magasiner og aviser. SAS-appen er flere gange blevet kåret som den bedste fly-app, og senest i oktober 2015 baseret på en uafhængig analyse af omkring 50.000 brugeranmeldelser.
Med den nye feature, Remap, fortsætter SAS arbejdet med at udvikle innovative løsninger, som gør livet enklere for kunderne. Remap er den første digitale platform, hvor man kan lave unikke og personlige rejseguides med egne og venners tips samlet i et kort.
– Mange af vores kunder er meget erfarne rejsende og har mange rejsetips at dele med hinanden. Samtidig kommer de mest unikke rejsetips fra dem, man kender og dem, som kender en bedst. Derfor er vi stolte over at kunne tilbyde en helt ny digital løsning, som netop gør det nemt og enkelt at dele rejsetips med venner og bekendte, siger Eivind Roald, kommerciel direktør i SAS.
Under ”My maps” i SAS-appen kan rejsende skabe deres egne kort med rejsetips til destinationer i hele verden og samtidig samle dem på ét og samme sted. Kortet kan via eksempelvis Facebook, sms eller e-mail deles med venner, som også kan tilføje deres rejsetips i samme kort. Resultatet bliver millioner af skræddersyede rejseguides, som de rejsende kan dele og redigere. Da rejsetipsene placeres på kort, er det også muligt at hente rutevejledninger til de pågældende tips.
Man kan modtage og se andres rejseguides uden at have SAS-appen, men for at få den bedste oplevelse skal Remap åbnes via appen. SAS-appen og den nye feature er fuldt tilgængelig for alle EuroBonus-medlemmer – lige over 4,2 millioner mennesker. Er man ikke allerede medlem, kan man blive det via app’en. Appen kan downloades gratis i App store og Google Play.
Se mere her.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS presseafdeling +45 32 32 31 35