Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Livekoncert i 10.000 meters højde med SAS

September 14, 2016 09:00

For første gang i Danmark holder SAS en livekoncert i luften. Det sker i dag med musikeren Kristian Leth. Musik i luften er en del af SAS’ strategi om at bringe musik og rejsen tættere sammen.

Flyver du med SAS i dag, så kan du være heldig at opleve en livekoncert under din flyvetur. SAS holder nemlig for første gang i Danmark en koncert ombord med den danske musiker Kristian Leth. Det er en del af en strategi, hvor SAS ønsker at bruge musik og lyd meget mere i kundeoplevelsen i både Norge, Sverige og Danmark.

– Vi ved, at mange af vores kunder har stor interesse for musik og bruger musikken til afslapning og underholdning på rejsen. En livekoncert i luften vil give vores kunder en unik musikalsk oplevelse og flyvetur, og derfor er vi glade for, at turen nu er kommet til Danmark, siger Kenneth Christiansen, Marketingschef i SAS.

I Norge og Sverige har koncerterne i luften allerede været en stor succes. Premieren med musik i luften i Danmark er med musikeren Kristian Leth, der er aktuel med sit nye album, ”Fremmed Land” Han vil på en udvalgt flyvetur give en koncert for passagererne ombord og desuden være vært på SAS’ første podcast, hvor han taler med andre kendte danske musikere om musik og rejse.

– Når jeg rejser, er selve rejsen en pause fra det man kom fra, og det man skal til. Derfor er det et perfekt sted til at sætte fokus på musikken. SAS tager den – som de eneste – til næste niveau med det her. Jeg glæder mig til at spille live i et fly og til vores samarbejde med podcasts, siger Kristian Leth. 

En bedre kundeoplevelse
Strategien med musik, som en del af kundeoplevelsen med SAS, indeholder flere vinkler, hvor også SAS i Danmark er aktive. Blandt andet laves der en podcast med forskellige kunstnere om at rejse. Den første artist er Shaka Loveless.

Tidligere har SAS lavet SAS-spillelister på Spotify og samarbejdet med flere skandinaviske kunstnere, med blandt andet Stine Bramsen, som har givet deres musikanbefalinger til rejsende.

– Live koncert-oplevelsen i flyene, Spotify-playlister og genkendelige jingler i reklamer og ombord handler alt sammen om at bidrage til rejseglæden og give vores kunder en unik rejseoplevelse før under og efter rejsen, siger Kenneth Christiansen.

SAS har oplevet en stor interesse fra musikverdenens side både i Norge og Danmark, hvor nye og etablerede kunstnere ser gode muligheder i at samarbejde med flyselskabet om deres forskellige projekter med musikken.

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35

Latest news