SAS gør fremskridt i sin omfattende transformationsplan, SAS FORWARD, som blev lanceret for at gøre det muligt for Selskabet fortsat at være en konkurrencedygtig aktør i den globale luftfartsindustri.
SAS accelererer sin omfattende transformationsplan
Den 5. juli 2022 indledte SAS en domstolsovervåget proces i USA ved frivilligt at indlevere en chapter 11-ansøgning under U.S. Bankruptcy Code. Denne proces vil give SAS juridiske værktøjer til at styrke vores finansielle situation og fremskynde vores arbejde med nøgleelementer i SAS FORWARD, samtidig med at vi fortsat kan drive vores flyselskab.
Chapter 11-processen er en juridisk proces, der udføres under tilsyn af det amerikanske domstolssystem. Mange store internationale flyselskaber, baseret uden for USA, har gennem årene anvendt processen med succes og derved reduceret deres omkostninger og gennemført finansielle omstruktureringer.
Virksomheden fortsætter som normalt
SAS’ drift og trafikprogram er upåvirket af chapter 11-proceduren, og SAS vil fortsat levere den service, som vores kunder er vant til. Det er vigtigt at fremhæve, at vi forventer at have tilstrækkelig likviditet til at holde vores forretning kørende og opfylde vores forpligtelser fremover. SAS har opnået tilsagn om USD 700 millioner i Debtor-in-Possession (DIP)-finansiering, hvilket betyder at SAS står i en stærk position for at kunne finansiere vores aktiviteter, gennem hele vores omstruktureringsproces i USA. Finansieringen er med forbehold for en domstolsgodkendelse i USA.

Til kunder:
- Dine nuværende bookinger gælder fortsat, og du vil blive underrettet som normalt, hvis der opstår ændringer i vores planlagte afgange.
- Du kan fortsat booke rejser online på sas.dk eller gennem SAS’ mobilapp. Bookinger, kundeservice og alle andre tjenester og systemer for vores kunder fortsætter som normalt.
- Du kan fortsat anvende billetter, vouchers og gavekort, købt før SAS påbegyndte denne proces.
- Vi vil fortsætte med at honorere alle EuroBonus-programmets tjenester og fordele, og du vil fortsat kunne optjene EuroBonus-point på rejser med SAS, samt anvende point optjent gennem EuroBonus til at købe billetter hos SAS under denne proces.
- Vi vil fortsat udstede billetrefunderinger, samt honorere vouchers, betalinger og kreditter i forbindelse med bagage- eller servicekrav i overensstemmelse med vores nuværende vilkår.
Til leverandører/forretningspartnere:
- Vi betaler leverandører fuldt ud under normale vilkår for varer og tjenesteydelser, der leveres på eller efter indleveringsdatoen for chapter 11-ansøgningen.
- Vi er afhængige af samarbejdet med alle vores leverandører og forretningspartnere, så vi fortsat kan drive virksomhed og sammen sikre gensidig succes.
Til medarbejdere:
- Du vil fortsat modtage løn og personalegoder som normalt.
- Chapter 11-processen har ingen indflydelse på dine daglige arbejdsopgaver.
Vi forventer at afslutte den domstolsovervågede proces i USA inden for 9-12 måneder og vil fortsætte med at levere opdateringer, efterhånden som processen skrider frem.
Pressemeddelelser
- SAS indleder domstolsovervåget proces i USA ved at ansøge om en chapter 11-procedure for at implementere vigtige elementer i SAS FORWARD-planen og vil fortsætte med at betjene sine kunder gennem processen
SAS receives all court approvals necessary to continue operating its business
- SAS files Statements of Financial Affairs (SOFA) and Schedules of Assets and Liabilities (SOAL) with U.S. Court and announces certain financial information for the Group
- SAS Secures USD 700 Million in Debtor-in-Possession Financing
information for intressenter
Information til kunder
Brev til kunder
FAQ for kunder
Information til leverandører og forretningspartnere
Brev til leverandører og forretningspartnere
FAQ for leverandører og forretningspartnere
Infografik
Oversigt over SAS-processen
Om den amerikanske chapter 11-proces
Information til erhvervskunder
Brev til erhvervskunder
FAQ for erhvervskunder
Yderligere information
Retsbegæringer og andre dokumenter relateret til chapter 11-processen i USA er tilgængelige på en separat hjemmeside, der administreres af SAS’ kravs repræsentant (på engelsk: ”Claims Agent”), Kroll Restructuring Administration LLC, på https://cases.ra.kroll.com/SAS. Oplysninger er også tilgængelige ved at ringe på (844) 242-7491 (USA/Canada) eller +1 (347) 338-6450 (Internationalt), samt via e-mail på SASInfo@ra.kroll.com.
Kontaktinformation
Investor Relations:
Louise Bergström
Vice President Investor Relations, SAS
+46 70 997 0493
Medier:
SAS Press Office
+46 8 797 2944